FORMIDLING · RÅDGIVNING · BEHANDLING
VED SEKSUELLE OVERGREB
Down-load AlbaHus´ brochurer
AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere...

30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning
Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere...

Psykologteam udvides
Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling.

Serapions-Ordenen støtter AlbaHus
Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde.

FOREDRAG OG UNDERVISNING


Viden, oplysning og debat om den seksuelle overgrebsproblematik er en væsentlig forudsætning for at kunne forebygge seksuelle overgreb og hjælpe mennesker, der professionelt eller personligt er berørt af problematikken.


Foredrag
AlbaHus tilbyder at holde foredrag på konferencer, workshops eller på arbejdspladser (som eksempelvis i psykiatrien, på bosteder, skoler og andre steder, hvor personalet har brug for viden om og redskaber til at håndtere mødet med den seksuelle overgrebsproblematik).

Temaer og varighed af AlbaHus foredrag varierer efter behov og ønsker.


Undervisning
AlbaHus tilbyder undervisning målrettet studerende, elever og fagfolk, der arbejder med mennesker, der kan have en overgrebshistorie med sig. Læs mere om vores undervisningstilbud særligt målrettet produktionsskoleelever og produktionsskolelærere og SOSU-elever.


Undervisningsform
Undervisningen foregår normalt som en vekselvirkning mellem information, filmklip og praktiske øvelser. Formen i undervisningen er dialogsøgende og deltagerne inviteres til at reflektere, diskutere og tage stilling til spørgsmål og dilemmaer indenfor overgrebsproblematikken. Læs mere om principperne for AlbaHus' formidling under Formidlingsprofil.


For nærmere information
Kontakt formidlingskoordinator Lene Ulstrup på tlf. 33 26 03 91
eller send en mail lul@albahus.dk.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19 Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12. Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19 Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.

Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning