FORMIDLING · RÅDGIVNING · BEHANDLING
VED SEKSUELLE OVERGREB
Down-load AlbaHus´ brochurer
AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere...

30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning
Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere...

Psykologteam udvides
Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling.

Serapions-Ordenen støtter AlbaHus
Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde.

GRUPPETERAPI

AlbaHus tilbyder gruppeterapi for voksne kvinder fra 25 år og op, som har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Gruppen ledes af AlbaHus' to autoriserede psykologer og består af seks deltagere, som mødes en gang om ugen i 2,5 timer.


Behandlingens struktur 

I gruppen indgår individuel tid, hvor hver enkelt deltager arbejder terapeutisk med individuelle målsætninger, som er aftalt i samarbejde med gruppens to terapeuter. Derudover indgår der en gruppeanalytisk del, hvor deltagerne har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden.

I gruppeterapien brydes strukturen nogle gange af for eksempel psyko-edukation, som er en terapeutisk undervisningsform, hvor terapeuterne kommer med oplæg om relevante temaer om senfølger. Andre gange arbejdes der terapeutisk med et bestemt tema eksempelvis via tegning.


Pris 

Egenbetalingen for at deltage i gruppen er 400 kroner pr. måned. Hvis forløbet betales af kommunen er prisen 800 kroner om måneden.

Vi optager løbende nye deltagere, når der er plads i gruppen.

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19 Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12. Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19 Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.

Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning