AlbaHus inspirerer marokkanske socialarbejdere En delegation af marokkanske socialarbejdere ønsker et rådgivnings- og behandlingssted som AlbaHus i Marokko.
Foredrag "Incest og livet derefter" Kom til foredraget "Incest og livet derefter" Onsdag d. 16 maj på Østerbro.
Seksuelle overgreb i religiøse miljøer og incestfamilier AlbaHus og forfatteren til bogen Messedreng, Frederik Roed, holder foredrag 24. maj 2012 på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere...
Tidlig indsats skal nedbringe seksuel vold Ny rapport giver bud på, hvordan man nedbringer seksuel vold blandt unge. Down-load rapporten her
|
ONELINERS - DET MENER ALBAHUS
AlbaHus deltager løbende i den offentlige og
politiske debat om, hvordan vi i Danmark forebygger seksuelle
overgreb og hjælper og støtter de mennesker, der er direkte
eller indirekte berørt af problematikken.
AlbaHus arbejder samtidig ud fra nogle klare
overbevisninger, holdninger og visioner, som vi har skitseret
nedenfor:
Vi har alle et ansvar
I AlbaHus mener vi, at alle har et ansvar - både
som enkeltpersoner og som samfund - for at beskytte især børn og
unge mod seksuelle overgreb. Vi opfylder ikke vores ansvar ved blot
at forarges og lade stå til.
Mere viden og en nuancering af debatten er nødvendig for at
kunne minimere overgreb
Seksuelt krænkende adfærd er ikke og må aldrig blive
acceptabelt. Men den krænkende adfærd forsvinder ikke ved at udråbe
krænkerne til uhelbredelige monstre. Vi bliver nødt til at forholde
os til nuancerne og kompleksiteten i forbindelse med seksuelle
overgreb, og ikke mindst tale med og lytte til - på en åben,
anerkendende og respektfuld måde - de krænkede, de, der krænker og
pårørende til begge parter.
Vi tror på forandring i alle mennesker
I AlbaHus tror vi på forandring i alle mennesker. Der er
altid et forandringspotentiale - uanset problemets størrelse og
karakter.
Et helhedsperspektiv er en præmis for forandring
Hvis vi ønsker at minimere antallet af seksuelle overgreb,
er det ikke nok at rådgive og behandle den krænkede part, vi må
også imødekomme de, der begår overgreb og de pårørende.
Alle har ret til støtte og hjælp
I AlbaHus mener vi, at alle har ret til støtte og
hjælp. Derfor har alle mennesker, som er berørt af
seksuelle overgreb, krav på rådgivning og behandling. Både de, der
udsættes, de, der udsætter og de, der står på sidelinjen.
Synlighed er et vigtigt middel til at nå målet om at skabe
forandring
Det er vigtigt for AlbaHus at få skabt opmærksomhed omkring
seksuelle overgreb i den danske befolkning via oplysning,
undervisning, vidensdeling og deltagelse i den offentlige debat. På
den måde tror vi, at vi kan mindske tabu omkring seksuelle overgreb
og hermed åbnes op for en konstruktiv
forandringsproces.
Mennesker er ikke deres problemer, mennesker
har problemer
Vi oplever, at mennesker berørt af seksuelle overgreb bliver gjort
til ét med overgrebet, man er offer, eller man er
krænker. Dette syn opponerer AlbaHus imod, da problemer i vores
forståelser ikke kan betragtes som værende iboende mennesket, men i
højere grad kan betragtes som et produkt at historiske og
samfundsmæssige forhold og mellemmenneskelige relationer. Vi mener,
at det kan have en undertrykkende, stigmatiserende og begrænsende
indvirkning på folk at blive mødt som et problem. I
AlbaHus møder vi derfor mennesker som nogen, der har et
problem, der er adskilt fra dem som personer. Denne adskillelse af
person fra problem kan for rigtigt mange mennesker opleves
befriende, fordi det åbner op for alternative beskrivelser og
forståelser af sig selv.
|
Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30. Tirsdag kl. 9-12. Onsdag kl. 16-19. Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12. Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30. Tirsdag kl. 9-12. Onsdag kl. 16-19. Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.
Rådgivningen lukker 17. maj på grund af Kristi Himmelfartsdag
|