Om seksuelle overgreb > Børns reaktioner på seksuelle overgreb
Den viden vi har i dag om børns reaktioner på seksuelle overgreb, har vi både fra voksne med følger af overgreb i barndommen og fra børn, der er blevet fysiologisk undersøgt og/eller psykologisk udredt umiddelbart i forlængelse af det konkrete seksuelle overgreb. Det kan imidlertid være svært at isolere følgerne fra et overgreb fra andre følger, som har rod i andre problemer end selve overgrebet. Både fordi den voksne, der fortæller om overgreb mange år efter det er sket, kan være præget af reaktioner eller symptomer på mange andre ting, end det konkrete overgreb (fx hvordan overgrebet blev håndteret af familien eller andre i den pågældendes netværk), og fordi mange børn, der undersøges for overgreb, ofte vil opleve andre svigt, hvorfor der kan optræde sameksisterende følger efter omsorgssvigt i bredere forstand. Selvom erfaringen viser, at børn, udsat for seksuelle overgreb, ofte kan udvise tegn på forskellige psykiske problemer, er der ikke specifikke symptomer, hvor ud fra man kan stille en ”diagnose”. Nogle børn ser endda ud til at klare sig forholdsvist godt igennem overgreb, men der ses også børn, der kan føle sig grebet af depression og angst. Noget litteratur (Rick, 2005) peger på en sammenhæng mellem anoreksi og seksuelle overgreb, og argumenterer for, at barnet gennem den anorektiske adfærd sætter grænser og rammer for sig selv, som tidligere har været overskredet eller brudt. Anden litteratur peger på at børn kan ”adskille” sig fra den konkrete overgrebssituation ved at ”flygte” fra den ubehagelige virkelighed, også kendt som dissociation. Denne ”virkelighedsflugt” kan betragtes som en mekanisme, som barnet ikke-bevidst anvender til at beskytte sig selv fra de oplevelser, som det kan opleve som meget traumatiserende. Denne virkelighedsflugt peger nogle forskere på, at barnet kan tage med sig i andre situationer, så det i forskellige sammenhænge, af andre mennesker, opfattes som fjernt og fraværende.
Børn er meget forskellige og vil derfor også reagere meget forskelligt på seksuelle overgreb. Derfor er de reaktioner beskrevet her ikke nogle, alle børn vil opleve, og nogle reaktioner kan endda være tegn, som har at gøre med alt muligt andet i barnets liv og trivsel end et seksuelt overgreb. Det kan således gøre mere skade end gavn at konkludere forhastet, at et barn bliver seksuelt krænket uden at indtænke andre faktorer og forhold omkring barnet.
Fysiske reaktionerNår et barn er blevet groft seksuelt krænket, fx i form af vaginalt (piger) eller analt (både drenge og piger) samleje, vil visse fysiske indikationer kunne pege herpå. Små og store flænger og rifter, opsvulmethed, udflåd, rødmen, blødninger og/eller smerter i underliv er typiske fysiske tegn hos børn, der er blevet groft seksuelt krænket. Man kan sige, at hvis der er tegn på vaginale eller anale læsioner, så kan der være god grund til at undersøge barnet nærmere.
Psykosociale reaktioner Seksuelle overgreb kan medføre ændringer i barnets sociale adfærd. Nogle børn kan opleve træthed og koncentrationsbesvær, hvilket kan være som følge af at barnet krænkes om natten eller i sin egen seng og dermed ikke får den søvn, barnet har brug for eller føler ubehag og frygt for at sove i sin egen seng.
Frygten for flere overgreb kan holde nogle børn søvnløse med træthed til følge. Koncentrationsbesvær kan også forekomme, fordi barnet har mange forvirrende tanker og ofte en stor hemmelighed at bære rundt på.
Nogle børn udsat for overgreb kan føle sig angst og trække sig ind i sig selv i ønsket om at gøre sig helt usynlige. De ønsker (på overfladen) ingens opmærksomhed og gør derfor alt for at være så ikke-eksisterende som muligt. Dette kan ske som led i, at de kan have erfaret, at opmærksomhed og synlighed knyttes sammen med overgreb, og/eller de kan leve under forhold, hvor det at gøre sig usynlig kan føles som et vilkår. Samtidig kan det måske være nemmere at holde på sin hemmelighed, hvis ikke man gør noget væsen af sig.
Nogle børn kan reagere helt modsat og udvise forstørret udad reaktion og aggressiv adfærd. Hos nogen ses endda overdrevent og ikke-alderssvarende seksuel leg, viden eller sprog, enten alene eller med andre. De kan måske prøve at tvinge andre børn til at deltage eller engagere sig i upassende seksualiseret adfærd med voksne, eller udøve seksuel selvstimulering foran andre mennesker, fx i skolen.
Der kan også være andre forandringer i barnets opførsel, fx mindre tillid til andre, hyperaktivitet, misbrug af alkohol og stoffer, mistroiskhed og løben væk hjemmefra. Nogle, men ikke alle, kan udvikle symptomer på PTSD (post traumatisk stressforstyrrelse), kan have selvmordstanker og faldende akademisk formåen.
|