Om AlbaHus > Bliv frivillig
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for mennesker berørt af seksuelle overgreb, og er du empatisk og psykisk robust? Så bliv frivillig rådgiver i AlbaHus!
AlbaHus henvender sig bredt til både unge og voksne der er eller har været udsat for seksuelle overgreb, mennesker med krænkende adfærd, pårørende og fagfolk.
Som frivillig i AlbaHus har du sammen med et team af frivillige rådgivere ansvar for at rådgive vores brugere både pr. telefon, mail, chat og personligt. Derudover vil der være behov for hjælp i form af forskellige ad hoc opgaver. Det kunne være forskning, rekruttering, opkvalificerende arrangementer m.v.
Vi ønsker en frivillig rådgiver med: · Stor empati, tolerance og en god evne til at lytte · Faglig interesse for den seksuelle overgrebsproblematik · Uddannelsesmæssig baggrund inden for det psykologiske, sociale eller sundhedsfaglige felt · Gerne rådgivningserfaring · Lyst til at arbejde mindst en gang om ugen i tidsrummet mandag, onsdag og torsdag kl. 15.30 – 19.30 og tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30 til 12.30, samt deltage i månedlig supervision og opkvalificering
Vi tilbyder: · Et spændende og udfordrende arbejde med mulighed for at hjælpe udsatte mennesker · Grundig oplæring og efteruddannelse i rådgivning og samtaleteknik · Fast månedlig supervision ved autoriseret psykolog · Fast månedlig foredrag med relevante fagpersoner · Daglig sparring ved enten psykolog eller erfaren rådgiver · Tæt samarbejde i et engageret, tværfagligt team, der vægter godt psykisk arbejdsmiljø højt.
Kunne du tænke dig at arbejde som frivillig rådgiver i AlbaHus, så send en mail snarest til: nsc@albahus.dk eller send en skriftlig ansøgning vedlagt CV til AlbaHus, Prinsesse Maries Allé 14, st., 1908 Frederiksberg C. Mærket: Frivillig rådgiver.
Der er ansøgningsfrist d. 10. sep. 2010 kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 37 og afholder Introforløb 22. og 23. september.
Bemærk, vi stiller krav om indhentning af børneattest.
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte rådgivningskoordinator, Nina Schrøder tlf: 33260394
|