Down-load AlbaHus´ brochurer AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere...
30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere...
Psykologteam udvides Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling.
Serapions-Ordenen støtter AlbaHus Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde.
|
RÅDGIVNINGSPROFIL
Organisering
Rådgivningen i AlbaHus består af en rådgiverstab på 25 rådgivere og
en koordinator, der alle har en relevant uddannelses- eller
erhvervsmæssig baggrund. Rådgiverne arbejder ulønnet og har hver en
ugentlig vagt. Der er to rådgivere på vagt om formiddagen og tre om
eftermiddagen. Rådgiverne modtager månedligt supervision og
opkvalificering i form af foredrag og undervisning fra forskellige
fagfolk inden for feltet.
Fysiske forhold
Rådgivningen er placeret i Albahus' lokaler på Prinsesse
Maries Allé 14, st., 1908 Frederiksberg. Rådgivningen består af to
telefonlinjer, to chatrum og e-mail. Derudover kan AlbaHus
også tilbyde rådgivning ved personligt fremmøde.
Rådgivningens principper
Rådgivningen har grund i AlbaHus' overordnede målsætning om at
minimere forekomsten af seksuelle overgreb i Danmark ved at
forebygge og aftabuisere den seksuelle overgrebsproblematik. Denne
overordnede målsætning betyder, at rådgivningen både handler om at
tilbyde brugerne mulighed for at sætte ord på en problematik, der
ofte opleves som nærmest unævnelig, og at tilbyde mulighed for
sammen med rådgiveren at undersøge, hvilke konkrete handle- og
hjælpemuligheder, der er tilgængelige og brugbare i den enkelte
brugers unikke situation. Rådgivningen er grundlæggende udformet
efter princippet om hjælp til selvhjælp. Det betyder, at det i
sidste ende er brugeren selv, der skal handle.
Anonymitet i rådgivningen
Det er et helt afgørende vilkår for at kunne indfri rådgivningens
formål, at det er muligt for alle mennesker at kunne henvende sig
anonymt. Dette skyldes, at der ofte er meget angst og frygt
forbundet med at tale om seksuelle overgreb.
At henvende sig om seksuelle overgreb kan:
-
Være forbundet til smertefulde skam/skyld problematikker
-
Forbryde sig mod en påtvunget hemmeligholdelse
-
Være forbundet med konkrete trusler
-
Indebære en oplevelse af illoyalitet over for eksempelvis
brugerens familie og/eller en mulig krænker
-
Være forbundet med en bekymring, angst eller frygt for
"systemet", og især at "systemet" griber styrende ind i brugerens
liv
På den baggrund er det en afgørende mulighed, at brugeren kan
henvende sig anonymt, da det skaber den nødvendige tryghed,
der kan betyde forskellen på, om en person vælger at henvende sig
eller ej.
Professionel versus erfaringsbaseret
rådgivning
Rådgivningen i AlbaHus er professionel med et fagligt udgangspunkt,
hvilket kan skelnes fra en erfaringsbaseret rådgivning med
udgangspunkt i personlige oplevelser. Professionalismen i
rådgivningen sikres ved, at AlbaHus stiller krav til rådgiverne om
relevant uddannelses- eller erhvervsmæssig baggrund, og ved at
rådgiverne modtager månedlig supervision og opkvalificering. Ønsker
man som rådsøgende erfaringsbaseret rådgivning, hjælper
rådgivningen i AlbaHus gerne med at finde sådanne tilbud.
Rådgivning er noget andet end terapi
For at undgå misforståelser og uindfriede forventninger til
rådgivningen kan det være nødvendigt at skelne mellem, hvad der er
rådgivning, og hvad der er terapi:
Rådgivning tager udgangspunkt i konkrete problemer og spørgsmål,
som brugeren henvender sig med, og rådgivning fungerer
grundlæggende efter princippet om hjælp til selvhjælp.
Terapi har derimod i højere grad et behandlingsmæssigt formål,
idet klienten og terapeuten gennem et længerevarende forløb med
samtalebehandling sigter på en dyberegående udvikling og forandring
i klientens liv.
Rådgivning og terapi udgør altså to forskellige
hjælpemuligheder. Begge hjælpemuligheder er værdifulde og
nødvendige for mennesker, der er i berøring med seksuelle overgreb,
og som ønsker hjælp til at håndtere deres problem.
|
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.
Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning
|