Down-load AlbaHus´ brochurer AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere...
30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere...
Psykologteam udvides Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling.
Serapions-Ordenen støtter AlbaHus Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde.
|
OM SENFØLGER AF SEKSUELLE OVERGREB
At have været udsat for seksuelle overgreb kan give
akutte symptomer umiddelbart efter overgrebet. Men mange
oplever også senfølger, som udvikles senere i livet.
For nogle mennesker er senfølgerne invaliderende med
betydelige indskrænkelser i oplevelsen af personlig frihed og
livskvalitet, mens de for andre har en mere afgrænset betydning for
dele af livet.
Usikker viden om senfølger
Grundet mangelfulde data er det svært at give et præcist tal
på, hvor mange mennesker, der har været udsat for seksuelle
overgreb, som senere hen i livet udvikler senfølger. Hertil kommer,
at forskning har vist, at børn som udsættes for seksuelle overgreb,
ofte vokser op i et miljø præget af yderligere psykosociale
belastninger, hvorfor det kan være svært at adskille senfølger
efter seksuelle overgreb fra følgevirkninger efter andre
omsorgssvigt.
Typer af senfølger
Et seksuelt overgreb kan overordnet forstås som dels
et choktraume, der rammer både nervesystemet og
personlighedsstrukturen, og dels som et tilknytningstraume, idet
traumet finder sted i en relation til en voksen, som barnet skal
udvikle sig ved.
Seksuelle overgreb i barndommen rammer derved dobbelt,
særligt når de begås af nære omsorgspersoner, eller når
omsorgspersoner ikke opdager og reagerer på overgrebene.
Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan
være af både kropslig/neurologisk, psykisk, relationel og/eller
social karakter, og de kan få vidtrækkende konsekvenser for
følelsen af livskvalitet hos den, der har oplevet et seksuelt
overgreb.
Udvikling af senfølger
Hvordan man reagerer på et seksuelt overgreb afhænger
af en lang række faktorer, som bl.a. inkluderer overgrebenes
karakter og hyppighed, forholdet til den person, der har begået
overgrebet, ens alder, da de seksuelle overgreb fandt sted, og ikke
mindst hvordan opvækstmiljøet i øvrigt var, herunder hvordan
omverdenen håndterede en eventuel afsløring af overgrebene. Disse
forhold kan alle have en indvirkning på, hvordan man oplever og
lever med det at have været udsat for seksuelle
overgreb.
Det kan derfor være svært at definere nogle
almengældende senfølger, som alle kan identificere sig med.
De følgende afsnit om senfølger af seksuelle
overgreb skal derfor ikke betragtes som udtømmende i forhold
til alles oplevelser, men som en beskrivelse af mulige
senfølger, man kan opleve i forbindelse med seksuelle
overgreb.
Læs mere om:
|
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.
Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning
|