|
Down-load AlbaHus´ brochurer AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere... 30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere... Psykologteam udvides Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling. Serapions-Ordenen støtter AlbaHus Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde. |
KROPSLIGE OG NEUROLOGISKE
SENFØLGER
Barnet oplever derved oftest angst for at blive ødelagt eller tilintetgjort, samtidig med at det hverken kan flygte eller forsvare sig overfor den voksne, som på alle områder er både større, hurtigere og stærkere. Biologisk er mennesket i lighed med andre pattedyr udviklet til at reagere med kamp eller flugt i overvældende faresituationer. Når disse reaktioner ikke er mulige, reagerer mennesker - i lighed med andre pattedyr - med en blokering eller "fastfrysning", som har til formål at beskytte imod den faresituation, som man hverken kan flygte eller kæmpe imod. Fastfrysning kan således ses som udtryk for handlingslammelse og magtesløshed i forhold til situationen, hvilket opleves meget angstfyldt. Det skal hertil siges, at mange børn i stedet "flygter i tankerne" ved eksempelvis at forestille sig, at overgrebene sker for en anden, ved at flygte ud af kroppen eller ved at flygte til et fantasisted i tankerne, mens overgrebet finder sted. Vedvarende faresignaler fra
nervesystemet Denne fortsatte kommunikation fra nervesystemet er en særlig mekanisme, som bl.a. gør sig gældende ved Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD). Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD) I de senere år har stadig flere undersøgelser vist, at mange mennesker, som udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, senere udvikler PTSD. PTSD er kendetegnet ved tre symptomgrupper; invaderende, undgående og vagtsomhedssymptomer. Invaderende symptomer Ved invaderende symptomer skal blandt andet forstås, at man igen og igen får mareridt, erindringer og tanker om overgrebene, som kan blive aktiveret ved eksempelvis lyde, lugte, følelser eller andet, som minder en om overgrebet. Erindringerne kan komme pludseligt og uventet,
og er ofte ledsaget af stærke og angstfulde kropslige og
følelsesmæssige reaktioner, som befandt man sig igen midt i
overgrebet. I et forsøg på at beskytte sig selv imod disse påtrængende erindringer og overvældende følelsesmæssige reaktioner, udvikler mange forskellige undgåelsesstrategier, som er måder, hvorpå man forsøger at undgå at komme til at tænke på eller blive mindet om overgrebet. Sådanne strategier kan være undgåelse af forskellige steder, situationer, lugte osv. Selvom strategierne således har en beskyttende virkning, så har de også den ulempe, at de medfører en betydelig indskrænkning i den personlige frihed, ligesom at mange kan føle sig skamfulde og anderledes i forhold til andre mennesker. Vagtsomhedssymptomer Disse reaktioner tjener til at beskytte individet mod igen at befinde sig i en farefyldt situation, men da det kræver meget energi hele tiden at være (unødigt) på vagt, betyder det ofte, at man er meget træt og har mindre energi og overskud til andre aktiviteter. Mange mennesker med senfølger kan opleve invaderende erindringer, angst og kropslige reaktioner i forbindelse med deres seksualitet i voksenlivet. Problemer med seksuel lyst Reaktionerne er beskrevet under afsnittet om PTSD og kan være ødelæggende for den seksuelle lyst, da følelser og reaktioner forbundet med overgrebene kan opstå i en seksuel relation til en partner, som man ellers er tiltrukket af, elsker og føler sig tryg ved. Det kan være vanskeligt at indgå i et seksuelt parforhold, uanset om ens partner kender til overgrebene eller ej, da kropslige reaktioner eller invaderende erindringer kan opstå pludseligt og uventet. Der kan opstå skyld og skam over enten at afvise sin partner, eller man kan risikere at gå ud over sine egne grænser af angst for at virke afvisende. Sammenblandede følelser Dette kan eksempelvis opleves som vanskeligheder ved at adskille og mærke, hvornår man har behov for omsorg og nærhed, og hvornår man har et seksuelt behov. For andre kan seksualiteten blive oplevet som en "handelsvare" for at opnå kærlighed, omsorg og/eller anerkendelse. |
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn. Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning |
