|
Down-load AlbaHus´ brochurer AlbaHus´ nye brochurer ligger på hjemmesiden. Læs mere... 30 % flere henvendelser i AlbaHus' rådgivning Flere og flere mennesker bruger AlbaHus´ rådgivning til at få hjælp og støtte i sager om seksuelle overgreb. Det viser opgørelsen for 2011. Læs mere... Psykologteam udvides Pr. 2. januar 2012 har AlbaHus ansat en ny psykolog. Ved at udvide husets psykologteam kan vi hjælpe flere af de mennesker, der står på venteliste til at komme i behandling. Serapions-Ordenen støtter AlbaHus Nestor-Mentor logen på Frederiksberg støtter AlbaHus med 5.000 kroner. Pengene er øremærket til AlbaHus´ rådgivningsarbejde. |
KØNSSPECIFIKKE SENFØLGER Ved et seksuelt overgreb oplever såvel drenge som piger en fysisk invadering af den kropslige afgrænsning, og både drenge og piger kan opleve, at de mister kontrollen over deres egen krop.
For nogle kvinder kan de forandringer, som opstår i forbindelse graviditet og fødsel, minde om de tidligere seksuelle overgreb og de kontroltab, man oplevede dengang, hvilket virker meget angstfuldt.
Moderskab
For mange kvinder kan det selv at blive mor vække smertefulde følelser fra egen opvækst, og mange kan derfor være urolige for, om de er i stand til at give deres børn bedre vilkår, end de selv har haft. Mange er ligeledes urolige for, at de kan komme til at svigte deres børn pga. egne psykiske vanskeligheder. Dette kan ligeledes gøre sig gældende for faderrollen.
I alle kulturer eksisterer henholdsvis mandlige og kvindelige normer, som udvikles hos den enkelte gennem samfundets og kulturens forskellige opdragelse af de køn.
Herved tilpasses kønnene til at føle, tænke og handle på måder, der er i overensstemmelse med henholdsvis de maskuline og de feminine normer, som eksisterer i samfundet og kulturen.
Mænd oplever ofte en større kønsmæssig tabuisering i forhold til seksuelle overgreb, da offer-rollen er i modstrid med de maskuline normer og værdier i samfundet. Mænd opdrages eksempelvis i højere grad end kvinder til at være handlekraftige, usårlige og i stand til at undertrykke følelsesmæssig smerte, hvilket står i modsætning til det faktisk mulige, når man som barn bliver udsat for seksuelle krænkelser.
Hos den voksne mand kan dette give sig til udtryk i skamfølelse over ikke at have kunne forsvare sig selv, samt en kønsmæssig identitetskonflikt, forstået som en tvivl omkring, hvorvidt man nu er en rigtig mand, når man kunne blive udsat for overgreb. Dette kan føre til oplevelser af at være mislykket, uduelig og værdiløs, hvilket kan forstærke et allerede lavt selvværd.
Forvirring om egen seksualitet
Undersøgelser tyder dog på, at selvom mange pædofile har præferencer hvad angår køn og alder, så er størstedelen af de, som krænker drenge, ikke homoseksuelle.
På grund af det problematiserede forhold til egen seksualitet oplever mange mænd en seksuel tvangspræget adfærd. For nogle mænd fylder seksuelle erobringer, eksperimenterende seksuelle oplevelser og et stort antal kortvarige og risikable affærer derfor meget, da dette kan være en måde, hvorpå man forsøger at bevise sig selv som en meget maskulin mand.
Nogle påtager sig ekstra arbejde for ikke at være alene og skulle forholde sig til sig selv. Samtidig kan bestræbelsen efter en flot karriere, evt. med høje stillinger og succes, være et forsøg på at afhjælpe et lavt selvværd og skabe et billede af at være en succesfuld mand.
Den maskuline socialisering og kønsmæssige tabuisering betyder, at mange mænd er tilbageholdende med at søge behandling for deres senfølger, ligesom at de kan have sværere ved at tale intimt om sig selv med andre, hvilket kan forstærke følelser af at være anderledes og isoleret.
Hertil kommer, at mænd ofte kæmper imod fordomme i samfundet om, at alle mænd, som har været udsat for overgreb i barndommen, selv bliver krænkere.
Det er ikke ualmindeligt, at man, når man selv har været udsat for seksuelle krænkelser i barndommen, kan få grænseproblematikker indenfor det seksuelle område, som man måske selv tager afstand fra.
Den fordømmelse der ligger i en selv og i samfundet generelt, kan desværre i nogle tilfælde betyde, at mænd møder yderligere forhindringer i forhold til at søge den hjælp, de har brug for. |
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19
Tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-12
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn. Rådgivningen holder lukket onsdag d. 22. februar på grund af systemomlægning |
