FORMIDLING · RÅDGIVNING · BEHANDLING
VED SEKSUELLE OVERGREB
AlbaHus inspirerer marokkanske socialarbejdere
En delegation af marokkanske socialarbejdere ønsker et rådgivnings- og behandlingssted som AlbaHus i Marokko.

Foredrag "Incest og livet derefter"
Kom til foredraget "Incest og livet derefter" Onsdag d. 16 maj på Østerbro.

Seksuelle overgreb i religiøse miljøer og incestfamilier
AlbaHus og forfatteren til bogen Messedreng, Frederik Roed, holder foredrag 24. maj 2012 på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere...

Tidlig indsats skal nedbringe seksuel vold
Ny rapport giver bud på, hvordan man nedbringer seksuel vold blandt unge. Down-load rapporten her

PÅRØRENDE TIL ET BARN UDSAT FOR SEKSUELLE OVERGREB


På denne side kan du læse om de typiske reaktioner og følelser, som du som pårørende til børn udsat for seksuelle overgreb kan opleve.

Derudover finder du en række gode råd til, hvordan du som pårørende kan håndtere situationen. 


Reaktioner og følelser
 
Som pårørende til et barn, der har været udsat for seksuelle overgreb, oplever du med stor sandsynlighed smertefulde følelser som: 

  • Chok over at få kendskab til overgrebet
  • Sorg over at vide, at barnet er blevet voldt skade   
  • Afmagt og fortvivlelse ved ikke at kunne fjerne den skade og smerte, som barnet er blevet forvoldt 
  • Skyld, skam og svigt ved ikke at have forhindret overgrebet eller opdaget det tidligere
  • Vrede over for den, der har krænket barnet
  • Krise ved at få rystet dit verdensbillede som et trygt og sikkert sted

Foruden disse smertefulde følelser er der mange, som føler trang til at handle, men samtidig føler sig rådvilde og handlingslammede. Du kan eksempelvis blive i tvivl, om du må, kan eller skal tale med barnet om overgrebet, og hvordan du konkret kan tale med barnet.

Derudover kan der opstå konflikter og brud, især hvis den krænkende person har en nær relation til dig og til barnet. Denne situation forekommer ofte, hvis overgrebet sker inden for familien.


Gode råd

Lyt til, tal med og tro på barnet

Som voksen er det vigtigt, at du viser barnet, at du kan rumme, hvad barnet fortæller, og at du viser, at du ikke er bange for at tale med barnet om overgrebet.


Det er vigtigt for børn, at de kan få "virkelighedstestet" og forankret deres oplevelser i den virkelige verden, og i den forbindelse er de helt afhængige af voksnes støtte. Det er vigtigt, at du som pårørende møder barnet på dets egne præmisser. Det betyder, at du ikke skal forcere eller tvinge barnet til at tale om overgrebet, men at du er sensitiv over for barnets behov og så at sige "følger med barnet", når det giver udtryk for at ville tale om overgrebet.

OBS! Hvis der er en igangværende politiefterforskning skal du være opmærksom på, at det i en periode kan være nødvendigt, at du ikke taler med barnet om overgrebet, da dette kan kompromittere gyldigheden af barnets udsagn i en eventuel retssag. Om dette er tilfældet i din aktuelle situation, skal du afklare med politiet. 

Tag hensyn til dig selv
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvad kendskabet til overgrebet gør ved dig, og at du forholder dig aktivt til det. Det kan være en meget rystende oplevelse at være vidne til, hvad barnet fortæller, og hvordan det reagerer. Det kan være en stor støtte, hvis du har mennesker i dit liv og netværk, som du kan tale med om dine egne reaktioner, følelser og tanker. Det kan også være en god idé at opsøge professionel rådgivning.

Hold fast i dagligdagens rutiner

Chokket, der kan følge af at få viden om et overgreb, kan medføre at du og din familie, især hvis overgrebet har fundet sted inden for familien, pludselig befinder jer i en krise, hvor det kan være svært at overskue selv simple opgaver og holde fast i dagligdagen, som den hidtil har fungeret. For at undgå et sammenbrud kan det være vigtigt at holde fast i de rutiner, rytmer og vaner, der er en vigtig del af dagligdagen, så vidt det er muligt. Det handler eksempelvis om at børn stadig kommer i skole eller institution, at voksne stadig går på arbejde, at der bliver handlet ind og gjort rent m.m.  

Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30.
Tirsdag kl. 9-12.
Onsdag kl. 16-19.
Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.

Start chat >>
Ring på 33.23.21.23. Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30.
Tirsdag kl. 9-12.
Onsdag kl. 16-19.
Torsdag kl. 9-12 og 16-19.
Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.


Rådgivningen lukker 17. maj på grund af Kristi Himmelfartsdag