FORMIDLING · RÅDGIVNING · BEHANDLING
VED SEKSUELLE OVERGREB
AlbaHus inspirerer marokkanske socialarbejdere
En delegation af marokkanske socialarbejdere ønsker et rådgivnings- og behandlingssted som AlbaHus i Marokko.

Foredrag "Incest og livet derefter"
Kom til foredraget "Incest og livet derefter" Onsdag d. 16 maj på Østerbro.

Seksuelle overgreb i religiøse miljøer og incestfamilier
AlbaHus og forfatteren til bogen Messedreng, Frederik Roed, holder foredrag 24. maj 2012 på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere...

Tidlig indsats skal nedbringe seksuel vold
Ny rapport giver bud på, hvordan man nedbringer seksuel vold blandt unge. Down-load rapporten her

HVORDAN KAN JEG HJÆLPE? 


Hvis du gennem dit professionelle virke møder voksne, der har en overgrebsproblematik med sig fra barndommen, er der flere ting, du kan gøre for at hjælpe og støtte: 

Lyt og tag personen alvorligt
Hvis du som fagperson kommer i kontakt med en voksen, der har det svært, og som giver udtryk for, at han eller hun har været udsat for overgreb i barndommen, er det vigtigt, at du lytter og tager personen alvorligt. Desværre bliver mange mødt med mistro eller overhørt af familiemedlemmer og fagfolk, når de forsøger at fortælle deres overgrebshistorie. Konsekvensen kan være, at personen aldrig får den støtte og hjælp, som vedkommende har behov for.


Spørg forsigtigt ind hvis du har mistanke
Det er langt fra alle voksne, der åbner sig op og fortæller en fagperson, at de har været udsat for overgreb i barndommen. Men hvis man som fagperson sidder overfor en person, der har mange problemer og gentagne brudte forløb (uddannelse, arbejde, skilsmisse), kan man forsøge at afdække, om årsagen evt. har relation til en overgrebsproblematik.  Det kan f.eks. ske ved, at man spørger ind til, om personen har oplevet svære ting og/eller haft traumatiske oplevelser under opvæksten. Det er vigtigt, at der spørges ind på en sådan måde, at der skabes en åbning for en fortrolig samtale og at personen føler sig hørt og forstået.


Henvis til relevante rådgivnings- og behandlingsstederI Danmark findes der udover AlbaHus flere rådgivnings- og behandlingssteder, der tilbyder rådgivning og behandling til voksne, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Hvis du vurderer, at personen har brug for rådgivning og eventuelt psykologisk behandling, finder du en oversigt over tilbud her


Sørg for at have foldere liggende synlige fremme
Det er altid en god ide at have foldere og brochurer om hjælpemuligheder for voksne med senfølger liggende synligt fremme på f.eks. kontoret eller i venteområder. Du kan down-loade AlbaHus´ foldere til fagpersoner her.


Vær opmærksom på dine egne grænser
Det er ikke påkrævet, at du som fagperson skal kunne rumme et andet menneskes overgrebshistorie. Og det er altid vigtigt at være opmærksom på dine egne grænser. Men ved at tage personen alvorligt og eventuelt hjælpe vedkommende med at finde relevante rådgivnings- og/eller behandlingssteder for voksne, der har været udsat for overgreb i barndommen, kan du som fagperson gøre en positiv forskel.

Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30.
Tirsdag kl. 9-12.
Onsdag kl. 16-19.
Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.

Start chat >>
Ring på 33.23.21.23. Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30.
Tirsdag kl. 9-12.
Onsdag kl. 16-19.
Torsdag kl. 9-12 og 16-19.
Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.


Rådgivningen lukker 17. maj på grund af Kristi Himmelfartsdag