AlbaHus inspirerer marokkanske socialarbejdere En delegation af marokkanske socialarbejdere ønsker et rådgivnings- og behandlingssted som AlbaHus i Marokko.
Foredrag "Incest og livet derefter" Kom til foredraget "Incest og livet derefter" Onsdag d. 16 maj på Østerbro.
Seksuelle overgreb i religiøse miljøer og incestfamilier AlbaHus og forfatteren til bogen Messedreng, Frederik Roed, holder foredrag 24. maj 2012 på Københavns Hovedbibliotek. Læs mere...
Tidlig indsats skal nedbringe seksuel vold Ny rapport giver bud på, hvordan man nedbringer seksuel vold blandt unge. Down-load rapporten her
|
SIGNALER OG REAKTIONER FRA BØRN OG UNGE
Børn og unge reagerer forskelligt på
overgreb
Børn og unges signaler og reaktioner på,
at de aktuelt er eller har været udsat for seksuelle overgreb
eller seksuelle krænkelser, er meget
forskellige. Derudover kan der
være mange andre forhold end seksuelle overgreb, der gør,
at et barn eller en ungt menneske mistrives eller har en
bekymrende adfærd. For eksempel hvis barnet
oplever skilsmisse, dødsfald, alkohol i
familien eller bliver mobbet i skolen.
Mistrivsel hos børn og unge kan skyldes mange ting
Den faglige viden om signaler
og reaktioner på seksuelle overgreb skal altid sættes i
forhold til det konkrete barn og dets familie og de konkrete
omstændigheder, hvor barnets mistrivsel kommer til
udtryk. Derfor er det
ikke hensigtsmæssigt at opstille en facitliste med samtlige
signaler og tegn på, at et barn eller en ung aktuelt er eller har
været udsat for overgreb.
Du bør se nedenstående
liste med forskellige psykiske, fysiske og kropslige tegn på
mistrivsel hos børn og unge, som tegn og reaktioner, du som
fagperson skal være opmærksom på, når du arbejder med børn og unge,
idet de kan være et signal om, at barnet eller
den unge muligvis er eller har været udsat
for seksuelle overgreb:
- Mangelfuld eller overdreven
personlig hygiejne
- Vanskeligheder med kropslig
kontakt, berøring,
- Manglende blufærdighed
eller fornemmelse for andres
grænser
- Psykosomatiske klager over
smerter i underlivet, hovedpine, mavepine
m.m.
- Ensomhedsfølelse og
isolation
-
Koncentrationsvanskeligheder og
evt. tab af
kompetencer
- Udvise voksen seksuel
adfærd, have forførende eller flirtende kropssprog og
adfærd
- Påfaldende ændret
adfærd
- Selvskadende adfærd,
cutting, selvmordstanker- og forsøg, spiseforstyrrelser og
misbrug
Barnet kender ofte sin krænker
Seksuelle overgreb begås typisk af
personer, som barnet eller den unge kender i forvejen. Derfor er
det vigtigt at forstå seksuelle overgreb som et relationelt traume.
Hvis man kun fokuserer på overgrebshændelsen og ikke har øje på
relationen i overgrebet, overser man de eftervirkninger og
konsekvenser som overgrebet har for barnet i mange af livets andre
sammenhænge.
Barnet er som udgangspunkt prisgivet den
tilknytning , som de voksne tilbyder. Hvis et barn udsættes for et
seksuelt overgreb, er det ikke i stand til at skelne mellem, hvad
der er rart og ikke rart, eller hvad det betyder, at noget er
frivilligt eller noget sker under tvang. Samspillet mellem barnet
og den voksne er fundamentet for, hvordan barnet indgår i
relationer til andre, og det er et udtryk for, hvordan barnet er i
stand til at tage vare på dets egne behov og grænser og med respekt
for andres behov og grænser.
Et lille barn har ikke på forhånd begreb
om, hvad der er dets egen eller den voksnes seksualitet. Derfor er
barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes
for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en
naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det
har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle
overgreb ikke er en almindelig del af relationen til voksne.
Barnets måde at relatere sig til omverden
på rummer derfor meget information om barnets tilknytning og måde
at være sammen med andre på. Barnets forventninger til voksne
afspejler de forventninger, der har været realistiske for barnet i
dets liv.
Som fagperson kan det derfor være vigtigt
at være opmærskom på barnets måde at relatere på og lade den
opmærskomhed være en del af en helhedsanalyse af barnets
trivsel.
Læs mere om signaler og
reaktioner hos børn og unge
For mere uddybende viden om reaktioner
og signaler på seksuelle overgreb hos børn og unge anbefaler
vi Servicestyrelsens folder Den professionelle tvivl.
|
Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30. Tirsdag kl. 9-12. Onsdag kl. 16-19. Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12. Du er anonym og behøver ikke oplyse dit navn.
Start chat >>
Ring på 33.23.21.23.
Mandag kl. 9-12 og 13.30-16.30. Tirsdag kl. 9-12. Onsdag kl. 16-19. Torsdag kl. 9-12 og 16-19. Fredag kl. 9-12.
Du er anonym og behøver ikke sige dit navn.
Rådgivningen lukker 17. maj på grund af Kristi Himmelfartsdag
|