SIGNALER OG REAKTIONER FRA BØRN OG UNGE


Børn og unge reagerer forskelligt på overgreb
Børn og unges signaler og reaktioner på, at de aktuelt er eller har været udsat for seksuelle overgreb eller seksuelle krænkelser, er meget forskellige.  Derudover kan der være mange andre forhold end seksuelle overgreb, der gør, at et barn eller en ungt menneske mistrives eller har en bekymrende adfærd. For eksempel hvis barnet oplever skilsmisse, dødsfald, alkohol i familien eller bliver mobbet i skolen.


Mistrivsel hos børn og unge kan skyldes mange ting
Den faglige viden om signaler og reaktioner på seksuelle overgreb skal altid sættes i forhold til det konkrete barn og dets familie og de konkrete omstændigheder, hvor barnets mistrivsel kommer til udtryk. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at opstille en facitliste med samtlige signaler og tegn på, at et barn eller en ung aktuelt er eller har været udsat for overgreb. 

Du bør se nedenstående liste med forskellige psykiske, fysiske og kropslige tegn på mistrivsel hos børn og unge, som tegn og reaktioner, du som fagperson skal være opmærksom på, når du arbejder med børn og unge, idet de kan være et signal om, at barnet eller den unge muligvis er eller har været udsat for seksuelle overgreb: 

• Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
• Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring,
• Manglende blufærdighed eller fornemmelse for andres grænser
• Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m.
• Ensomhedsfølelse og isolation
• Koncentrationsvanskeligheder og evt. tab af kompetencer
• Udvise voksen seksuel adfærd, have forførende eller flirtende kropssprog og adfærd
• Påfaldende ændret adfærd
• Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg, spiseforstyrrelser og misbrug

Barnet kender ofte sin krænker
Seksuelle overgreb begås typisk af personer, som barnet eller den unge kender i forvejen. Derfor er det vigtigt at forstå seksuelle overgreb som et relationelt traume. Hvis man kun fokuserer på overgrebshændelsen og ikke har øje på relationen i overgrebet, overser man de eftervirkninger og konsekvenser som overgrebet har for barnet i mange af livets andre sammenhænge.

Barnet er som udgangspunkt prisgivet den tilknytning , som de voksne tilbyder. Hvis et barn udsættes for et seksuelt overgreb, er det ikke i stand til at skelne mellem, hvad der er rart og ikke rart, eller hvad det betyder, at noget er frivilligt eller noget sker under tvang. Samspillet mellem barnet og den voksne er fundamentet for, hvordan barnet indgår i relationer til andre, og det er et udtryk for, hvordan barnet er i stand til at tage vare på dets egne behov og grænser og med respekt for andres behov og grænser.

Et lille barn har ikke på forhånd begreb om, hvad der er dets egen eller den voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af relationen til voksne.

Barnets måde at relatere sig til omverden på rummer derfor meget information om barnets tilknytning og måde at være sammen med andre på. Barnets forventninger til voksne afspejler de forventninger, der har været realistiske for barnet i dets liv.

Som fagperson kan det derfor være vigtigt at være opmærskom på barnets måde at relatere på og lade den opmærskomhed være en del af en helhedsanalyse af barnets trivsel. 


Læs mere om signaler og reaktioner hos børn og unge
For mere uddybende viden om reaktioner og signaler på seksuelle overgreb hos børn og unge anbefaler vi Servicestyrelsens folder Den professionelle tvivl.