HVAD ER MINE LOVMÆSSIGE PLIGTER


Når du som fagperson støder på den seksuelle overgrebsproblematik skal du - ud over at være til rådighed for barnet - også handle på dine lovmæssige pligter. Det betyder, at der er nogle helt konkrete tiltag, du som fagperson er forpligtet til at sætte i værk.


Retningslinier i kommuner og institutioner
Langt fra alle kommuner har udarbejdet skriftlige retningslinjer eller beredskab til håndteringen af sager med mistanke eller viden om seksuelle overgreb mod børn. Og i de kommuner, hvor der foreligger retningslinjer eller beredskab, er det ikke altid, at fagpersonerne kender til dem. Mange dags- og døgninstitutioner, skoler mv. har dog selv udarbejdet handlingsplaner med klare retningslinjer for, hvordan personalet skal handle i en situation, hvor der er mistanke om seksuelt overgreb. 


Den skærpede underretningspligt
Som fagperson har du lovmæssig pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du kendskab til eller har mistanke om, at et barn mistrives og måske er udsat for seksuelle overgreb.

Den skærpede underretningspligt gælder for fagpersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv. Når fagpersoner i forbindelse med deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, eller at et barn eller ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb, skal der underrettes til de sociale myndigheder, ( jvf. Serviceloven §153). Hvis fagpersonen er i tvivl om, hvorvidt der skal underrettes, kan det være en god ide at tale med kollegaer og den nærmeste leder om tvivlen.


Underretningens indhold
Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal se ud. Der kan både underrettes mundtligt og skriftligt.  For at kommunen kan have et fornuftigt grundlag for at vurdere sagen på, er det væsentligt, at underretningen indeholder så præcise oplysninger som muligt.


Servicestyrelsen oplister følgende punkter:

• Kontaktoplysninger på barnet og på den, der har forældremyndigheden
• Fagpersonens observationer vedrørende barnet og familien
• Generel beskrivelse af barnets fysiske, psykiske og sociale forhold, ressourcer og vanskeligheder
• Samarbejdet med forældrene
• Barnets fremmøde
• Fagpersonens forhold til barnet
• Andre oplysninger om barnet, som er vigtige
• Hvis underretningen er genenmgået med forældrene, så beskriv deres kommentarer/reaktioner
• Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette begrundes
• Det er også muligt at underrette anonymt.
• Underretningen sendes til socialforvaltningen i kommunen. Hvis man har underrettet flere gange og ikke føler, at kommunen tager sagen alvorligt, er det muligt at sende underretningen til Ankestyrelsen.
• Kvittering for underretning
• Kommunens socialforvaltning skal senest seks hverdage efter modtagelsen af en underretning sende en bekræftelse på, at din underretning er modtaget.
• Tilbagemelding til underretter

Kommunen skal melde tilbage til underretter
Som noget nyt har fagpersonen mulighed for at få oplyst, hvorvidt en underretning har givet anledning til handling. Kommunen skal oplyse, om der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende barnet eller den unge. Men loven giver ikke mulighed for, at fagpersonen kan få oplysninger om indholdet eller omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne.


Udveksling af oplysninger mellem fagpersoner
Som noget nyt er det muligt at udveksle oplysninger mellem fagpersoner om private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige eller familiemæssige forhold. Udveksling af oplysninger sker indenfor det tværfaglige SSD-samarbejde, som er et samarbejde mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Oplysningerne kan udveksles uden samtykke fra forældrene, når udvekslingen af oplysninger er nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.